Pouls Jul og Nytår 1955

Museum50 Poul 12 år Pouls Jul og Nytår 1955

Pouls Jul og Nytår 1955

Skrevet af Museum 50

Juleforberedelser:
Bud hos den lokale Købmand i december.

Når en dreng fyldte 12 år, og rykkede fra at være ulveunge op og blev spejder – så var han også parat til at tage en budplads hos en Købmend – Slagter eller Bager. Med andre ord: Ansvarsfulde opgaver indbefattende tunge løft (Ølkasse med 50 flasker – Uhåndterbare lagkager – og værdifulde varer, som skulle afregnes (Oksemørbrad til fru Landsretessagfører . . .)

Poul har været hos den lokale købmand fra 1. november til juleaften klokken 16. Han har haft en Long-John til sin rådighed – og for den der ikke har kørt med et sådant uhyre kan fortælles, at en Long-John er meget vanskelig at styre for en 12-årig, når der 2 kasser øl eller vand + det løse på ladet.

Pouls ugeløn (inkl. lørdag til klokken 14.) har været mellem (Se næste afsnit)
½-delen af lønnen får mor, og resten er til spejder og julegaver.

Løn som bud. En rundspørgen har bl.a. givet følgende:
En budplads hos en købmand gav i 1959 en ugeløn på 22 kroner.
(Hverdage 14.30 til 18.00 og Lørdag 1-2 timer.) Altså timeløn 1 kr.
Dette svarer til andre beretninger.
Et gæt på en gns. timeløn som bybud i provinsen i 1955 på 50 øre er realistisk.

Julens hæfter og blade.
Uge 1

Vi bringer løbende i denne artikel julenumre i samme rytme som de ankom i hjemmene i 1955.
Næste uge bliver det: ???

Uge 2

I denne uge er Dyrevennens ungdomsbled 1955 stadig med – men nu som en pdf-fil:

 

 

 

 

 

 

Dyrevennens ungdomsblad 1955 Julehæfte som pdf

Emnet er i dag ”Børnenes eget julehæfte 1955” på 26 sider + omslag.
Formatet er: h29 x 22 cm.

Ophavsret gør det til en balancegang både at præsentere et vigtigt emne
og undlade at træde nogen over tæerne. Håber at det er lykkedes.

”Børnenes eget julehæfte 1955” er et meget varieret hæfte både i fortællinger og tegninger, og med sit store format velegnet til børns og voksnes samvær.

Foruden at opfylde den tids krav om kvalitet i tekst og tegning, inviterede redaktionen for dette hæfte også Jørgen Clevin med, og kommenterede dermed årtiets kamp – og ordet kamp er velvalgt, for man gik til biddet i medierne. På den ene side var det fabrikanter med det traditionelle legetøj (militærfigurer, dukker og metalbyggesæt) og på den anden side fortalere for en frigørende leg med fantasien og de for hånden værende materialer.

Efter 1960 var det fabrikerede kreative legetøj virkelig på vej frem – blot for at blive overhalet indenom af Disney og Mattel. Ak ja!

Hæftet har ingen indholdsfortegnelse, men en oversigt ser sådan ud:

Et foto af Kongefamilien fra deres vinterferie i Norge
+ et digt: ”Ude godt – hjemme bedst” af Jul. E. Nissen
Dertil 4 fortællinger:
”Prinsesse Miffi og troldene” af Dines Skafte Jespersen (3 sider)
med 3 illustrationer af Svend Otto.
”Guldringen” af Inger Lauridsen. (1 side)
med 1 illustration af Svend Otto.
”Peter Pjusk og Pip-Hans” af Robert Fisker
med 4 illustrationer af Svend Otto.
”Med julemanden ved hånden” af Poul Christoffersen. (3 sider)
med 3 illustrationer af Karen Hindskov

De resterende sider er tegnede sider. Flere af typen: Pege og fortælle.
Rene Michaelis har 2 sider + en dobbeltside, som vises her.
Jørgen Clevin har en dobbeltside, hvoraf den ene side vises her.
Derudover er der flere illustrationer uden navnetræk.

Et rigtigt julehæfte:

 

 Forventninger ved juletid:

Efter at have læst årets første julehæfter, så vil selv en dreng på 12, der ikke mere sætter sin lid til julemanden, dog mærke en vis forventning til den snart kommende Jul. Forventninger til gavens størrelse er dog realistisk, for når pengene er så forholdsvis små, som i et håndværkerhjem i 50érne, og man selv tjener sine lommepenge, så ved man godt, at næring og tæring er livets grundelementer, men bare ordet Jul gør tiden til noget særligt.

For en tid siden fandt jeg i en af landsdelens mange lokalhistoriske årbøger en kort velskreven artikel om julen under besættelsen, og det undrede mig, hvor tæt fortællingen kommer på den grundlæggende fortælling om julen i 1955.

Tiderne var dog blevet bedre, men meget lidt, for årene 1950-55 havde været magre med valutamangel, og selv om de fleste rationerings-mærker var endt i kakkelovnen, så var der stadig importreguleringer. Årene havde også været hårde ved landbruget, og det mørke der tyngede besættelsesårene var i 50érne blevet afløst af en truende skygge fra en paddehattesky i horisonten.

Hvert årti har sine dæmoner, som når vi i her i året 2018 jager afsted for at nå og især jager for at forstå, fordi vi ikke ved en disse om, hvad morgendagen bringer.

I ”Ved julelampens skær 1955”, som bringes i denne artikel om nogle dage, indledes der med en artikel af Biskop Gudmund Schiøler. Titlen er ”Glæde og Fred”, og han bruger blandt andet følgende strofer til at understrege sit budskab:

Julebud under Storm og Torden
melder og giver Fred på Jorden,
Fred til at stride vor Strid med Mod
Fred til at vente på Enden god,
Højt under Medbør og dybt i Sorgen
Fred for både i Gaar og i Morgen.

Der har virkelig ligget noget og ulmet i tiden, når man som prædikant henter et sådant vers ind i en juleartikel.

Med disse mange ord er der sat en ramme om det, som jen dreng på 12 kunne have af forventninger til julen i 1955. Hertil skal dog lægges, at de voksne gjorde sig mange bestræbelser på at skubbe det værste til side og hente en forventnings-glæde frem med julelys og julens sange. Og sådan er der vel mange der husker tiden (Mig selv inklusive).

Med tilladelse fra Lokalhistorisk arkiv i Arden bringes her fra Årsskrift 2001, Rigmor Christensens beretning om ”Min barndoms JuL:

 

 

 

 

 

 

 

Tagged , , , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright musum50 2015