Kaptajn Carlsen på det skæve skib

Museum50 - og artikler om... Kaptajn Carlsen på det skæve skib

Kaptajn Carlsen på det skæve skib

Skrevet af Museum 50

Som de sagde på havnen i Nykøbing Mors: “Se det er sømandsskab”.

Den 27. december 1951 rasede der i Nordsøen en orkan med en styrke målt til 47 sekundmeter. Flere skibe forliste på grund af stormen, og ”Flying Enterprice”, med den danskfødte kaptejn Kurt Carlsen på kommandobroen huggede slemt i de usædvanligt høje bølger.

”Flying Enterprice” var afsejlet fra Hamborg med kurs mod New York. Skibet havde en besætning på 40 og 10 passagerer. Da skibet midt på dagen befandt sig et halvt hundrede kilometer ud for Lands End i Cornwall, ramte en bølge skibet så hårdt at den ene skibsside revnede og skibet tog vand ind.

At fortælle om det røre, ja nærmest virak det vakte, når danskerne lyttede til radioavisen klokken 12, og hørte Gunnar Nu-Hansen berette om det skæve skibs tilstand og Kaptajn Carlsen. ”Jamen bare han klarer det” – er ikke muligt, og mange har forsøgt at gengive deres følelsesladede erindringer om dagene fra den 27 december og de mange mange dage der fulgte, for sådan føltes det den gang for en 12 årig dreng – og sådan huskes det.

Her bringes en liste over begivenhederne, som de blev beskrevet i aviserne.
27 december 1951 rammer stormen Nordatlanten men først nogle dage senere får hele Danmark besked om situationen.
1. januar 1952 kan aviserne fortælle, at det gode skib ”Flying Enterprice” er i havsnød ud for Irlands kyst. Passagererne og besætningen er gået fra borde, mens Kaptajn Kurt Carlsen bliver på skibet – Han ligefrem nægter det, kan nogle fortælle.Han er dansker, og skibet er ejet af dansk-amerikaneren Isbrandtsen (Han er vist Norsk, men…)

Her ses “Det skæve skib” efter at stormen har lagt sig, men der er stadig bølger (se blot de to robåde)

2. januar 1952 ser det – med pressens ord – ud til at heldet belønner kaptajn Carlsens heltemodige indsats om bord på ”Flying Enterprise” i frådende sø 300 sømil fra den irske kyst. Stormen er ved at løje af og et amerikansk skib er ved at komme til undsætning. Omsættes Carlsens heltemod i penge, betyder det en besparelse for forsikringsselskabet på ca. fem millioner kroner.
3 januar 1952 er beskeden at en ny storm er på vej, og dermed svinder håbet for at Kaptajn Carlsen kan redde skibet.
4. januar 1952 meddeles det at hjælpen er nået frem. Bjergningsbåden ”Turmoil” forsøger at få en trosse ombord på ”Flying Enterprise”.
5. januar 1952: Kurt Carlsen er ikke mere alene på sit skib. I går entrede førstestyrmanden fra ”Turmoil” det ”skæve skib”.

En indskudt redaktionel bemærkning: Det lyder så enkelt, at førstestyrmanden fra Turmoil entrede ”Flying Enterprise”, men reeelt er det en ufattelig modig handling den unge sømand Dancy begår. Dancy springer fra den lave bugserbåds dæk over på det hældende skib (45 grader) uden redningsvest og med en line i hånden, så de kan være to om trække den tunge slæbetov ombord og fæstne det på ”Flying enterprice”. Dancy var som Carlsen af det stof, som rigtige sømand havde ry for at være gjort af.

Og det er ikke mundsvejr, for min ”Bedste” var meget stolt af, at hendes mand havde sejlet 17 ture til Grønland i et træbygget skib med sejl og hjælpemotor, og hver gang det blæste op til storm mumlede hun: ”Vorherre være med dem på søen”, og Atlanterhavet er ikke noget at spøge med. Det er ikke det største af verdens have, men når vestenvinden tager rigtig fat, sejler man på et stort hav, der er spærret inde på alt for lille plads, og det er derfor Nordsøen, Den engelske Kanal og Biscayen er så uforudsigelige.

Tilbage til ”Flying Enterprise”:
6. januar 1952 er meddelelsen, at det dagen før er lykkedes det engelske bjergningsfartøj ”Turmoil” og det franske ”Abeille 25” at få ”Flying Enterprise” under bugsering.
7 januar 1952 er håbets dag, for ”Flying Enterprice er bugseret halvvejs til Falmouth, og Carlsens forældre er efter invitation fra den engelske avis ” Daily Express” fløjet til London.
10 januar 1952: Slæbetrossen sprunget. Skibet driver allter hjælpeløst om.
11 januar 1952: meddeler avisernes spisesedler: ”Flying Enterprise er gået ned. Kaptajn og Styrmand Dancy kravlede ud på det 60 grader hældende skorsten og sprang derfra i vandet og blev bjerget af ”Tormoil”
HMS Kong Frederik den 9. sender et lykønskningstelegram til Kurt Carlsen.

Museum50 har set telegram-teksten i en åbenlyst sproglig ukorrekt form, og har forespurgt forskellige steder efter originalen, men indtil nu kun fået negative svar. Derfor bringes den version som Frank Delaney gengiver den i sin bog “Simple Courage” side 228″.

Citat: “Other honors included a telegram from the king of Denmark, which said, “By your devotion to duty and heroic conduct you have cast glory over your fatherland and over Danish seamanship. I regret for you that it was not possible for you to bring in Flying Enterprice. You really deserved it”  (Citat slut)

Det var med stor skuffelse, at man modtog beskeden om skibets undergang, for tænk hvis man havde kunnet fravriste havet dette bytte, men det hjalp lidt på humøret, da men den 12 januar 1952 fik at vide, at de to sømænd var blevet modtaget med jubel i Farmouth.

12-13 januar 1952: (Igen et citat fra Simple Courage, side 234) “He accepted with modesty all the praise heaped upon him by the Danish community in London. At the request of King Frederik the Ninth, the Danish ambassador in London conferred on him the Knighthood of the Order of the Dannebrog. Once again, in his replying speech, Carlsen made the plea that the fuss levels should come down; he had merely doing his job.” (Citat slut)

18. januar1952 hyldes Kurt Carlsen i New York af 750.000 mennesker
12 april 1952 står Kurt Carlsen igen til søs. Nu ombord på “Flying Enterprise the Second”.
20 juni 1952 kommer Kurt Carlsen til Danmark og mødes med HM Kong Frederik den IX om bord på Dannebrog i Rønne havn.

21 juni 1952 hyldes Kaptajn Kurt Carlsen i København af tusinder, der er mødt op for at hylde ham – på trods af et øsende regnvejr.
Om aftenen er han til fest i KB-hallen, arrangeret af Studenterrådet og Polyteknisk forening

Note: om antallet af personer ombord på Flying Enterprise:
Nogle kilder angiver en besætning på 48 mand, andre til 40. Skibet havde plads til 10 passagerer.
”Altomhistorie.dk” har følgende oversættelse af det telegram der blev sendt fra Flying Enterprice Den 28. december kl. 12.57 ”Skroget revnet. Stærk slagside. Halvtreds mennesker ombord. Send øjeblikkelig assistance.” – og det er ret sandsynligt, at skibet havde en mindre bemanding i fredstid end som militært fragt-fartøj.

Skibets passagerer:
“Manifest of Inbound Passengers”:
Nicolai Bunjakowski, 44 år. Registreret som ”Statsløs”
Nina Dannheiser, 56 år. Reg: ”German. Widow”
Maria Duttenhofer, 45 år Reg: ”German Widow”
Rolf Kastenholz, 27 år Reg: ”German. Single”
Leonore von Klenau 39 år fotograf. Reg. ”Danish. Single”
Curt og Elsa Müller og deres to børn Liane and Lothar. Reg.”German.”
Frederick Niederbrüning.
Alle blev reddet, undtaget Bunjakowski, som druknede (Nogle kilder mener, at døde af et hjerteslag)

Om skibet:
”Flying Enterprise” var et standardskib af typen C1-b bygget i 1944 i USA. Det blev oprindelig døbt Cape Kumukaki og gjorde  konvojtjeneste under 2. verdenskrig.
I 1947 blev fartøjet solgt til det amerikanske rederi Isbrandtsen Company, og blev et af rederiets flåde på 12 skibe, som alle var købt brugt hos marinen og som andre af Isbrandtsens skibe havde fornavnet Flying. ”Cape Kumukaki” fik derfor navneændring til “Flying Enterprise”, og gjorde i de følgende fem år fragtskibs-tjeneste på den nordlige del af Atlanterhavet.

Skibstypen C1 var den mindste af 3 oprindelige typer designet af ”United States Maritime Commission” med intentionen om, at C1 skulle bruges på skibruter, der ikke stillede krav om hurtige skibe. “Flying Enterprise” havde en max. fart på 14 knots (26 km/t)
Både C1A og C1B blev bygget med enten damp-turbiner eller dieselmotorer. “Flying Enterprice” var et dampskib, som det fremgår af Lloyd´s register fra 1945-46
”Flying Enterprise” havde en størrelse som var almindelig ved kajerne i de store danske havne i 50´erne. Men man får et bedre begreb om skibets størrelse, når man får at vide, at skibets længde svarer til længden på en fodboldbane med internationale mål 110 / 120 meter. Altså kunne hele ”Flying Enterprice” stå på plænen i Københavns Idrætspark,

.

Tagged ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright musum50 2015