Familie-spil

Museum50 Familie-spil

Familie-spil

Indledning

Spil, og den dertil hørende lidenskab har gennem århundreder været både til glæde og fordærv.

Det var i hine tider ikke så få gårde og formuer der blev tabt ved et spil kort. Desværre blev problemet ikke mindre gennem det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede, hvor kortspil fangede mange mænd, der på kroen fik et slag kort og i tilgift rigeligt med øl og brændevin, og utallige var de husmødre som forbandede kortspil, fordi det uden varsel kunne sende dem i fattigdom.

Også kirken var bekymret og talte mod kort-spillet. Stærkest afstand til spille-djævlen tog Indre Mission.

Derfor kommer det da også som en lettelse for mange familier, at der fra slut-30érne kommer en stigende interesse for spil af enhver art – indenfor hjemmets 4 vægge. En interesse som blev øget under besættelsen, hvor mørklægning og udgangsforbud nærmest indbød til en fælles beskæftigelse, og denne hjemmets spille-glæde ved familiens spisebord fortsatte en 10-års tid efter besættelsen.

Andre og mere harmløse spil, der gennem det seneste århundreder har haft stor tilslutning er Skak, Majong og brætspil, og indenfor dette område er det især Ludo og Matador, der må betegnes som udprægede familie-spil.

Men selv tilsyneladende uskyldige brætspil, kan i tider med en presset ytringsfrihed give anledning til ”irritation”. Se artiklen: Vandre-spillet.

Familie – spil

Ved spisebordet var der også mulighed for at hjælpe ved et-barns leg:

Om spillenes oprindelse
og statens interesse i spille-lidenskab


Spillekort
Spillekortenes oprindelse er uvis. En tanke kan være at kineserne opfandt spillekort, da de havde opfundet papiret, men da spillekort er nævnt i europa på skrift i 1377 kan det også være en europæisk opfindelse.

Det der taler for Europa er kortenes udseende, idet de første spillekort fra Italien var opdelt i sværd, bægre, mønter og køller symboliserende henholdsvis adelen, gejstligheden, borgerne og bønderne, og først i 1400-tallet skabtes i Frankrig de i dag kendte farver spar (adelens lansespids), hjerter (kirkens kærlighedssymbol), g (borgerens (soldatens) lansespids) og klør (bondens kløver).

Spillekort findes i mange variationer, men den mest almindelige i Danmark er det franske sæt med 52 kort + jokere.
Indtil midten af 1800-tallet var billedkortene i fuld figur; herefter blev underkroppen fjernet og erstattet af identisk hoved og overkrop vendt på hovedet, og næsten samtidig forsynedes spillekortene med nummerering i kanten af kortene.

Spil og lidenskab
Spil med kort har som før fortalt givet anlednig til mange kotroverser gennem tiden, og staten havde også tidligt blikket rettet mod kort-spillenerne – med med mere nøgterne øjne, og indførte derfor stempelafgift på spillekort i 1660.
Frem frem til 1847 var der desuden forbud mod indførsel af spillekort, og fremstilling af spillekort i Danmark var derfor noget, som nogen fik eneret på.
Statens interesse var vedholdende, og den indførte stempelafgift forsvandt først i 1990, da loven blev afskaffet. Senest gav denne afgift staten en årlig indtægt på 2 mill kroner.

Staten og spil
Statens interesse i spille-lidenskaben gentog sig senre ved etableringen af forskellige lotterier, som staten oprettede fra 1719 og frem. Disse forskellige lotterier samlede Frederik 5 i 1753 og grundlagde dermed Det danske Klasselotteri.

Samtidig kom der forbud mod hasardspil. Men det har vel været sin sag at håndhæve loven, i de følgende mange år, hvis synderne boede bare en mil eller mere fra København.

Endnu et spil styret af staten dukker op i 1948 med vedtagelsen af ”Lov om tipning”, der førte til oprettelsen af Dansk Tipstjeneste (i dag Danske spil) og de første tipskuponer blev udbudt den 9 maj 1949.

Spilleglæde i familiens skød
For mange kvinder var de 52 kort en lille privat fornøjelse i og med at de egnede sig til kabaler og som ertatning for Tarot-kort til at spå – om muligheder i en mildt sagt uforudsigelig fremtid.
Og det er meget troligt, at det har været netop kvinderne, der inddrog børnene i forskellige former for fællesspil, som blandt blandt andet blev udbudt af ”Illustreret Familie Journal” (Grundlagt 1877)

Et eksempel på et kortspil, der er til morskab for både en voksen og et barn er spillet Sorteper, hvor det gælder om ikke at sidde med spar knægt til sidst.(Klør knægt fjernes fra spillet).

Under besættelsens mørklægning og udgangsforbud får familie-spil en opblomstring, og det bliver i mange hjem en tradition at samle børnene, familien eller venner om spisebordet til et slag kort eller et brætspil.

Glæden ved de harmløse og fornøjelige spil fortsatte i efterkrigstiden og gled først ud som betydende familie-kulturel faktor ved fjernsynets ankomst i slut 50´erne.

Dog fortsatte brætspil som Ludo og Matador, der havde deres storhedstid i efterkrigsårene, at være en vigtig underholdning for børn, og fabrikation af brætspil øgedes i de følgende årtier til en stor-industri.

Ludo
Spillet er en simpel udgave af et traditionelt indisk spil kaldet Pachisi. Ludo opstod i 1896, da det blev patenteret i England som patent nr. 14636. (Citat fra Wiki)

Matador
Bræt-Spillet, som i Danmark kendes som Matador er en dansk udgave af det oprindelige engelske spil The Landlords Game fra 1903, hvor de især var de engelske vejnavne der blev ændret til kendte københavnske gadenavne.

Det danske design skyldes C. Drechsler, der flyttede fra Tyskland til Danmark i starten af 20’erne,og som sammen med sin hustru etablerede sig som spil- og papirvareproducent i 1936. C. Drechsler døde i slutningen af anden verdenskrig, og firmaet blev solgt til det svenske firma Brio i begyndelsen af 1970’erne.


Vandre-spillet


De færreste tænker over hvor let begrænsning af ytrings-friheden fører til indædt kamp mod petitesser. Her er et eksempel fra 1944-45.

Læs hele historien om Vandre-spillet her

Copyright musum50 2015