Det danske arbejdsmarked i 50´erne

Museum50 Det danske arbejdsmarked i 50´erne

Det danske arbejdsmarked i 50´erne

For dansk erhverv var efterkrigsårene en vanskelig tid med råvaremangel og valuta-restriktioner,
men et markant og positivt træk ved efterkrigstiden var innovationen, evnen og lysten til at gøre noget – finde på!

Varemangel og Importreguleringer:
I denne periode efter krigen spiller Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende fagforbund en vigtig rolle (måske deres vigtigste) i den daglige justering og den langsigtede tilpasning af det, der senere fik navnet “Den danske model” – selv om de måtte igennem en vanskelig overenskomstforhandling i 1956.

Disse to organisationerne lagde i fællesskab grunden til et betydningsfuldt tiltag, som den enkelte dansker umiddelbart kunne forstå: Grundlæggelsen af Specialarbejder-skolerne (senere Arbejdsmarkeds-uddannelserne = AMU), hvilket var så vigtigt i et land, der ved 10-årets begyndelse havde 240.000 arbejdsmænd ud af en organiseret styrke på omkring 650.000.

Innovationen:
Alt blev sat ind på at få en positiv udnyttelse af krigstidens teknologiske fremskridt.  Man importerede transistoren – Fik bedre automobilmotorer, satte ind med bekæmpelse af sygdomme som polio, sukkersyge og kræft – og eksperimenterede sig til utallige variationer i plastic-støbning, mens man gik i gang med at undersøge mulighederne for civil udnyttelse af atomkraften.
I det hele opbyggede man forudsætningen for de store teknologiske og mediemæssige forandringer, som foldede sig ud i de følgende tiår.

Men 50´erne bliver også tiden for den lille foretagsomhed med iværksætteri. I kældre og udhuse brugte man tiden på at fremstille nyttevarer til sig selv, og nogle fik herunder en ide til mangfoldiggørelse og salg og iværksatte en produktion. Især når det gælder drengelegetøj, ses denne iværksætter-lyst tydeligt: Tekno byggesæt og modelbiler – Dansk Legetøjsfabrik med et alsidigt sortiment – Bambola plasticlegetøj – Lego trævarer og senere byggeklodser – Krolyn´s aluminiums-figurer – Reisler plastic-soldater, husdyr, “kovbøjsere og indianere” – Onkel Haralds tog – Vilmers modelbiler. Modeltoget “Pionerekspressen” og Winthers trehjulede børnecykler m.m. . .

Mange danske virksomheder brugte 50´erne til at konsolidere sig oven på besættelsestidens råvaremangel, og spillede en afgørende rolle i det løft af den danske boligstandard, som var så påtrængende:
Først byggesektoren og så de enkelte virksomheder: Aluminia, B&O, Danfoss, Glud&Marstrand, Gram, Grundfoss, Kløverblad, Kosangas, Nilfisk, Novo, Velux,
Og i eksportsektoren: Bryggerierne og Landbruget med Andelsmejerier, -slagterier og -æggepakkerier og ikke mindst de lange togstammer gennem Jylland med hvide godsvogne.
hvilket fører frem til de store transportører:
 DSB og privatbanerne (der blev slidt op) De mange rederier: Mærsk, Lauritzen, D.F.D.S m. fl og i løbet af 50´erne SAS.


Dansk Arbejdsgiverforening


Artikler om Dansk Arbejdsgiverforenings forhistorie og organisation. En liste over formændene for Dansk arbejdsgiverforening, en en artikel om overenskomsten 1956, set fra de danske arbejdsgiveres side. Endvidere en artikel til skolebrug: “Hvordan bliver man arbejdsgiver?”

Læs hele historien om Dansk Arbejdsgiverforening her

Arbejderbevægelsen


Artikler om de mange grene der udspringer af det træ, som bærer navnet Arbejderbevægelsen.
Som samlende symboler for de mange grene var der i 50´erne især to der markerede det fælles udgangspunkt: Den røde fane og Arbejdersangbogen.
I 50´er blev både faner og sangbog flittigt

Læs hele historien om Arbejderbevægelsen her

Landbruget


Et overblik over landbrugets vitale betydning for valutabalancen efter besættelsen, Om mekaniseringens betydning og om andelsbevægelsens sidste storhedstid.

Læs hele historien om Landbruget her

Andelsbevægelsen


Fortællingen om andelsbevægelsens begyndelse og historie. Vi er midt i det 18. århundrede og her opstod de tankemæssige forudsætninger: at flere kunde trække på samme hammel, som man sikkert har sagt i jylland, hvor alle vidste, at en hammel var tværstangen som forbandt trækdyr og vogn.

Læs hele historien om Andelsbevægelsen her

Fabrikker og fabrikanter


Det viste titelbillede er et godt eksempel på en type virksomhed, som fandtes i enhver provinsby, nemlig den mindre/mellemstore maskinfabrik, som ikke var specialiseret, men påtog sig de opgaver, der bød sig. Opgaverne var mangeartede, f.eks. afløbsriste, kloakdæksler med byens våben og småmaskiner til andre

Læs hele historien om Fabrikker og fabrikanter her

Copyright musum50 2015