Papir – Papir

Museum50 Papir – Papir

Papir – Papir

Dette menu-punkt indeholder to artikler:
PAPIR i TIDEN 1950 – 1957
PAPIR SOM LEGETØJ
– samt henvisninger til følgende artikler:
UDKLIPSARK
PÅKLÆDNINGSDUKKER
GLANSBILLEDER
PAPIRTEATER (Er under oprettelse)
MALEBØGER (Er under oprettelse)
PAPIR MED FORM OG FARVE


PAPIR i TIDEN 1950 – 1957

Når Museum50 intereserer sig så meget papir i alle dets former, har det mange årsager. Papir-restriktionerne blev ophævet i 1950, og der kom nu fart på netop papiret som en vigtig social/kulturel faktor i de første syv år af 50´erne. Det drejede sig om alle områder: fagblade, ugeblade og aviser fik mulighed for både større mængder men også bedre papir. Tryksager som kiosk- og anden litteratur øgedes også, og papir som legetøj fik sin sidste storhedstid.

Papirets popularitet som legetøj hang nøje sammen med boligernes begrænsede størrelse og indretning i forhold til det store antal børn (De store årgange) Og ikke mindst de økonomiske forhold, der efter gode vækstår i årene 1945-50 ændrede Danmark til et lavvækst-samfund i perioden 1950-57:

Vækstraten blev halveret til et gennemsnit på 2-3%. Arbejdsløsheden fordoblet til mellem 8 og 10%. England devaluerede pundet med 30% i 49, og Kronen fulgte med, og gav stigende priser på hårdt tiltrængte varer fra udlandet, især USA. Koreakrigen i 1950 betød stigende råvarepriser og en hamstring fra mere velbeslåede lande satte ind. Og OEEC aftalen betød friere markedsforhold, hvor det blev sværere at afsætte landbrugsvarer. (Kilde: ”Det ny Danmark 1890-1978)

Tidens bolig:

En vidt udbredt boligform helt op til 1970´erne var: 65 m2 med 3 værelser, køkken, spisekammer og WC med cisterne.

I de større byer var flertallet af lejlighederne stadig under 60 m2 med 2 værelser, køkken og køkkenskab med ventilationskanal gennem muren, og toilet på køkkentrappen eller med lokum i gården.

Borgerskabets lejligheder var mellem 70 og 90 m2, med samme rumfordeling, dog ofte med en lang entré, ekstra kammer til stuepigen og toilet med skyl. Kul og koks opbevaredes i kælderrum.

I provinsens huse var opstillingen i huse bygget efter 1. verdenskrig også 3 værelser og køkken, men her havde man ofte et udhus med bryggers til tøjvask, et lokum med skyl, og et rum til kul og koks.

Landarbejderboliger og husmandssteder og byernes gadehuse adkilte sig ikke meget fra de fritliggende byhuse ud over at de ofte blev bygget som langhuse, men det indre råderum til familien var af samme omfang.

I disse lejligheder boede typisk far, mor og 3 til 4 børn.

Børneleg:

Hvad angår børne-leg, så var devisen, at ”børn leger udenfor”, men hvis det regnede, var pigernes tøj uegnet til udendørs leg, og regnede det meget var drengenes beklædning ikke bedre stillet. Ordentlig tøj til beskyttelse mod rusk og regn havde kun fiskerne!

Og når 3 til 4 børn skulle lege indendørs, så måtte det foregå stilfærdigt – meget stilfærdigt – så enten sad man ved spisebordet med lektier eller 1 stk legetøj, gerne noget med papir og farveblyanter eller lå på gulvet, måske med et enkelt stykke legetøj.

Legetøj i papir var billigt og det udfordrede kreativiteten – i hvert fald lærte man at bruge fingrene – og så støjede det ikke, og saksen ridsede ikke bordpladen, hvis der var en gammel dug og ovenpå en gammel avis som legeunderlag.

En personlig erindring: Når jeg fik lov til at besøge en kammerat, skulle drengen altid spørge mor eller far, om vi måtte tage et tekno-byggesæt eller tilsvarende frem. Og derefter fulgte en række anvisninger på sted og omfang af legen, og ”I må ikke at støje!” Min egen mor – vi var 4 drenge – tog det mindre tungt – bare vi enedes.

For de voksne var bekymringen ved at se børnene rejse hjemmefra godt blandet op med glæden over udsigten til engang at få eget soveværelse.

Men et forhold var og er bedre i den gamle hustype: Muligheden for at være kreativ med sav, hammer og søm for far og børn. Bryggerset og brændselsrummet, (hvor der ofte var lidt plads til et lille arbejdsbord) er – på trods af flere m2 i nutidens villaer – skiftet ud med en mindre have og en carport.

 

PAPIR SOM LEGETØJ

At gå i gang med et arbejde på/med papir stiller ikke de store krav til værktøj eller plads, for selv om papir er et levende matriale giver det øjeblikkelig respons på de mest fantasifulde ideer. Og kvaliteten af papir er så mangeartet. Det kan være hårdt som pap, blødt som trækpapir. Kraftigt som til indpakning eller meget tyndt, som til blade i en salmebog. Papir kan være porøst som æskekarton fra 40´erne, eller dobbeltglittet rivefast og skinnende. Det kan være grimt eller smukt, og så findes papir i alle farver fra det sorteste sorte til de lyseste blå og rosa kulører. Man kan kort sagt så meget med papir, en kniv, en lille saks og lidt lim.

Efter den franske revolution begyndte man at se på mulighederne for at masseproducere legetøj af papir, men først med nye trykmetoder kom der fart på produktionen. Her startede udviklingen af det der med årene blev til: Påklædningsdukker, glansbilleder, anskuelsesbilleder og udklipsark, og som en udløber af disse nye produkter opstod papirteateret

Og publikum tog vel imod produkterne, for tørsten efter billeder var stor, og den lod sig egentlig ikke påvirke af modstand mod billedets evne til at overse den væsentlige tekst, men da de trykte ark også var billige i forhold til tin- og trælegetøj, og derfor økonomisk overkommelige at anskaffe, havde man her et produkt, som kunne beskæftige børn i timevis.

Medvirkende årsag til papirprodukternes popularitet var også det forhold, at de færreste familier udenfor byerne ejede mere end salmebogen, og så var her en mulighed for at sætte fantasien fri via billedeark til udklip og beskuelse.

Det kan være svært i dag at forstå, at det at udklippe figurer og anrette dem i et tableau, kunne give børn times underholdning, men det var lige så fantastisk for børnene i disse år, at forestille sig papirdukkernes livsmuligheder, som det er i dag er for børn at leve sig ind i computerspilets verden.

Og netop papirarkene er måske det første produkt, der for alvor giver både voksne og børn mulighed for – at lege sammen, i modsætning til det, der var hverdagens opgave, at lære børnene det der skulle til, for at overtage de voksnes arbejde.

NB: Skabelon-kolloreret, betyder at børn sad og lagde en farve på det fortrykte S/H ark, gennem huller i en skabelon. Der blev alene fra de 3 store trykkerier i Neuruppin udgivet tusindvis af ark, som indtil 1860 skulle forvelægges i hånden, og der var tilsvarende mange børn med lange arbejdsdage som lagde farver på.
Altså sled små børnefingre for at skabe billigt legetøj til andre børn.


Udklipsark


Når det gælder de folkelige billeder, så er Alfred Jacobsens indsats ganske ekstraordinær. Alfred Jacobsen udgav fra 1886, og de følgende 30 år serien “Danske Billeder”, som med tiden kom i et antal på 400 forskellige ark. Der er mange børneark – og der var mange børn der satte pris på dem

Læs hele historien om Udklipsark her

Påklædningsdukker


Påklædningsdukkerne: Store Marie – lille Marie – sorte Marie – Hanne og Marilouise og om Mariekiks. . . . Og om dem der tegnede: Dorte Kortzau

Læs hele historien om Påklædningsdukker her

Glansbilleder


En samling glansbilleder der ikke kun viser de ark der fandtes i handelen indtil begyndelsen af 50´erne – det er meget mere: Hver side i første bog består af omhyggeligt komponerede billedark, med glansbilleder fra forskellige ark sat sammen til små impresioner og derved danner bogen som helhed en fortælling i billeder om, hvordan en pige på 8 år der lige har lært at skrive, ser verden med de billedark, der står til hendes rådighed.

Læs hele historien om Glansbilleder her

Papirteater


Artikler om papirteatret og dets historie. Se også modelteater. (link)

Læs hele historien om Papirteater her

Malebøger


Her kommer artikel om børns malebøger

Læs hele historien om Malebøger her

Papir med form og farve


En lille pige rev i 1959 disse sider ud af ugebladet ”Hus og Hjem”.
Siderne er en pædagogisk indføring i den svære tegnekunst, – og det er en dygtig tegner og pædagog – Harald Isenstein – der er forfatter til artiklerne.
Arkene var oprindeligt i størrelse

Læs hele historien om Papir med form og farve her

Copyright musum50 2015